Den, der ikke ringer version 1.1
26.08.2020
Hvor blev den af - inspirationen, autensiteten og glæden? I løbet af sommeren mistede jeg igen kontakten til min sjæls kalden i forsøget på at få det hele med, alle oplevelser, al viden, at være en del af noget, at få ting til at falde på plads. Det blev til en velkendt kamp om at gøre og være rigtig (klip en hæl og hug en tå) istedet for at fastholde den lethed, leg og glæde jeg så inderligt ønskede at forbinde mig til Mandag aften så jeg miniserien ‘The most beautiful hands of Delhi’, hvor jeg nød at være i Indien, at opleve steder jeg selv har været, i et kombineret svensk og indisk univers. Hovedpersonens rejse mindede mig om, hvor vigtigt det er at turde være sig selv, gå sin egen vej og se skønheden selv i det, der volder en smerte For sommeren endte i nat i en endeløs strøm af forløsende regn, som sammen med mine tanker og følelser holdt mig vågen størstedelen af natten. Det var blevet tid til at tage dynen frem for at holde mig varm og samtidig var den friske luft mere end velkommen.
Jeg følte at jeg badede i det rensende vand, der skyllede sommerens mentale jagt af - og dens tid var forbi Et eller andet sted undervejs forsvandt kontakten til og forståelsen for, hvad der driver mig. Jeg glemte, at jeg ikke skal -og faktisk slet ikke kan - passe ind i nogen kasse. Gik på kompromis med intuitionens stemme og det nære, der giver mig glæde
Ergo må jeg konstatere at min sjæl igen har efterladt en række missede opkald, som det nu er tid til at gribe telefonen og besvare for at høre hvad den har på hjerte
At lytte i stilhed, nysgerrighed og åbenhed - at følge passionen og ægtheden.
Efterårets friskhed og sjælens kalden: Opgraderingen ved at værdsætte sommerens blade, på sigt lade dem løsne sig helt og falde, mens det indre fokus på dybde og væren, trækker på næringen fra dybet ligesom lotusblomsten, gør plads til det nye, der kommer - jeg ringer op nu Har du også oplevet at du har opkald fra din sjæl du ikke har besvaret?