Den, der ikke ringer 1.0
29.07.2020
Jeg har gjort det igen - læst en bog i nærmest et hug efter jeg lånte den på biblioteket i går eftermiddag. For den var der - selvom afhentningstiden var overskredet - og jeg følte at jeg måtte læse den, selvom jeg intuitivt vidste at det ville gøre ondt, før brikkerne faldt på plads: ‘Manden der ikke ringede’ af Rosie Walsh 🦋
Enhver forelskelse er kontakt til ens egen sjæl og potentiale, spejlet i den anden med mulighed for gensidig forløsning af fortiden, hvis der er tale om et match og begge parter er åbne og villige til at møde denne smerte med kærlighed ❤️
Alle vi møder har sår fra et liv levet. Nogle gange er smerten ved at møde kærligheden og dermed vove at konfrontere det, der har gjort ondt i fortiden, så stor at det er lettere ikke at vove springet 💔
Hertil morgen indså jeg at jeg har været kvinden, der ikke ringede tilbage... mht. mig selv og mit potentiale - ikke mindst i mit professionelle virke. Rollen som formidler, mentor og healer kaldte på mig, kaldte med udsigt til personlig vækst og healing for mine kunder -og mig selv i processen. Men jeg blev bange; min krop gav mig en kraftig forskrækkelse i form af et hjerteanfald, og jeg trak mig ubevidst tilbage i sikkerhed. Jeg turde ikke gøre op med fortiden for at blive synlig som den jeg er. Istedet forblev jeg en puppe af uforløst og stivnet potentiale, hvis skal blev mere og mere uigennemtrængelig som tiden gik 🌰 Nu er det som om der sker noget 🌱
Under perioden med forårets lockdown har jeg dagligt sendt healing til Moder Jord og holdt fast i visionen. Jeg har søgt hjælp mht. min virksomhed og arbejdet med at genfinde mig selv i det hele via daglige gåture og tid i naturen - at finde glæde og se det store i det små - såsom fantastiske solopgange🙏🏻
Det ydre lockdown fik mig til at se det indre! Faktisk har oplevelsen givet mig lyst og mod til at arbejde videre med det til glæde for andre, der føler sig fastlåst og føler de har svært ved at finde nøglen - og dermed vejen ud - videre til muligheder, frihed og glæde🚪🗝🖼
Så er du blevet den, der ikke ringer tilbage i forhold til dig selv og det du inderst inde ønsker? Føler du dig fastlåst og har brug for en forløsende nøgle til at åbne døren op til dine fremtidige muligheder? Send mig en besked her eller på mail@lisbethlynggaard.dk for en uforpligtende samtale, der gør dig klogere på din situation og bidrager til min viden om min målgruppe: En win-win situation ❤️